Afskeds- og tilgivelsesterapi
Dette er en metode jeg bruger til dig som har brug for at få afsluttet eller tilgivet en nulevende eller afdød, men det kan også være følelser og tanker man ønsker at tage afsked med, som f.eks vrede, had, frygt, bitterhed og sorg.
Det bliver brugt i forbindelse med dødsfald, uafsluttede forhold, samt tab af forskellig karakter. Det kan både være hvis du ikke har fået sagt de sidste ord til en bestemt person, men det kan også være til en oplevelse eller episode som du har svært ved at give slip på.
Det vil som regel være en afslutning, på minimum 1 gang coaching eller TFT.
Det foregår ved at vi sidder overfor hinanden og der samtidig er en tom stol hvor vi placerer den person som du tager afsked med eller tilgivelse til. Jeg guider dig gennem forløbet, som varierer alt efter årsag.
Sessionen varer ca. 1,5 time.